Året går så småt på hæld. Det er derfor det perfekte tidspunkt at reflektere tilbage på året, der gik hos Legal IT. 2023 har været begivenhedsrigt, og man kan roligt sige, at vi har haft fart på
I er blevet endnu
flere! Mange nye kunder er kommet til i 2023, og der er blevet arbejdet på
livet løs. I har tilpasset fortegnelser og risikovurderinger, fået lavet
privatlivspolitikker og nogle har endda fået ISAE3000-erklæringer.
En stor tak til
jer alle for at lade os hjælpe jer i mål (eller tættere på) med jeres
compliance-arbejde! Det arbejder vi videre på i 2024.
Vi har mange ting
i kalenderen i det nye år, og på denne rejse skal du selvfølgelig med. 2023 har
været en succes, men hvad skal der nu ske?
Flere webinarer
NIS2, GDPR og anden ny lovgivning kan være tidskrævende at sætte sig ind i. Derfor tygger vi os løbende igennem materialet, så du bare skal logge på og lytte med. Vi har lavet en webinarkalender, så det er overskueligt for dig at følge med i nye ting på plakaten. Hvis du har nogle forslag til webinarer, så tøv ikke med at skrive en mail til os på: info@legal-it.com.
Du kan se hele vores webinar-kalender her.
Nyere viden - hurtigere
Vil du have nyhederne først? Vi udsender vores nyhedsbrev én gang om måneden. Dog har vi oprustet i 2023, og er blevet meget mere aktive på LinkedIn. Her skriver vi løbende om seneste nyt fra EU-Domstolen, Datatilsynet og andre gode kilder. Det er også herinde, du ser, hvis en af vores medarbejdere holder et oplæg hos en ekstern udbyder.
Mere face-to-face
Har du været i Herning?
Det var vi. I det nye år får du flere muligheder for at drøfte dine
udfordringer til vores “rigtige” events, hvor rigtige mennesker møder hinanden.
Noget vi har nydt at gøre mere af i 2023. Er du stadig i tvivl, så er der
normalt også kaffe og croissanter 😊
Og selvfølgelig forbedringer og nye funktioner i alle systemer
Vi er klar over, at vores systemer ligner noget fra 2011. Selvom det har en vis charme, så har vi en plan for at løse dette. I det nye år får vi tilkoblet en UX-designer, som kan hjælpe os med at gøre det både let og lækkert at arbejde i systemerne.
Nu er der kun tilbage at sige god jul og godt nytår!
Vi glæder os til at hjælpe jer i 2024 🎄