Bliv klogere på whistleblower-reglerne
Juraen bag whistleblowerreglerne
Whistleblowere har eksisteret i mange årtier.
Det kan derfor være en udfordring for selv en garvet ræv at skabe og bevare overblikket.
Det vil vi gerne hjælpe dig med.
Derfor har vi samlet alle relevante retskilder og vejledninger i en prioriteret rækkefølge:
Har du spørgsmål til de enkelte kilder er du altid velkommen til at kontakte os – det koster ikke noget.
Juridisk metode. Gab. De fleste vil give en arm for ikke at skulle forholde sig til det. Dette er dog en underside til en underside hos en udbyder af juridiske løsninger, og du kan kun læse denne tekst ved at folde emnet ud, så ”here we go”:
Juridisk metode er søgen efter sandheden.
Ikke sandheden, som i meningen med livet, men sandheden i en retsstat.
Retsstater, som eksempelvis Danmark og sammenslutninger af retsstater, som eksempelvis EU, er nemlig bygget op af regler.
”Med lov skal land bygges”, som det så fint står skrevet i Jyske Lov fra 1241.
Det vil på moderne Dansk sige, at hvis man vil have sandheden om, hvad man må og skal, eller gerne vil have ret i sit verdensforståelse, ja, så må man til lovteksterne.
Lovteksterne er den del af det, der også kaldes ”retskilder”. Altså kilderne til retten.
Juridisk metode, er en disciplin der kort fortalt handler om at finde tekster, som kan bruges til at forstå, hvad der er gældende ret.
Noget af det vigtigste er at sikre sig, at teksten kommer fra en pålidelig kilde. De pålidelige kilder, kaldes almindeligvis ”retskilder”. Fordi der er flere forskellige typer retskilder, er der etableret et hierarki. ”Retskildehierarkiet”.
Her på siden kan du blive klogere på de forskellige retskilder og deres indbyrdes prioritering.
For en god ordens skyld, har vi også inkluderes en del myndighedsvejledninger. De er ikke retskilder, men kan bidrage til fortolkningen af reglerne, uden dog at være definerende for, hvad der er gældende ret.
Rent juridisk har whistleblower-direktivet den højeste retskildemæssige værdi. Du finder den officielle tekst via linket nedenfor. Reglerne er udtrykt som artikler og de starter på side 18.
Næst efter selve forordningsteksten følger forarbejderne. De bliver kaldt ”præambelbetragtninger” og udtryk for lovgivers overvejelser.
I forarbejderne kan man typisk finde svar på, hvad formålet med reglerne er. Forarbejderne bliver almindeligvis anvendt af domstolene til, at få bedre forståelse af gældende ret.
Forarbejderne starter på side et og er kendetegnet ved, at der er parenteser omkring tallene.
Du finder den officielle tekst hér:
De europæiske whistleblower-regler er implementeret i dansk lov.
De danske regler supplerer EU-reglerne, men må hverken fortolkes eller anvendes i strid med EU-reglerne.
De danske regler, der implementerer whistleblower-reglerne kan tilgås via linket: Retsinformation | Søg dokumenter
Whistleblower-lovene står p.t. alene i dansk ret, og de er således ikke suppleret af en række bekendtgørelser.
Hvis der kommer bekendtgørelser, vil du kunne tilgå disse via linket:
Efter direktivteksten og forarbejderne kommer EU-Domstolens afgørelser.
Afgørelserne vil de være at finde i EU’s officielle domsdatabase, der er tilgængelig via linket:
Er man rigtig nørdet, og det er der jo folk, som er. Så vil man ikke nøjes med de endelig afgørelser.
I så fald kan det give mening at kigge på General Advokatens forslag til afgørelse.
Er der truffet endelig afgørelse, kan det være interessant at se på, om den adskiller sig fra forslaget til afgørelse. Er der ikke truffet endelig afgørelse, kan forslaget til afgørelse give en indikation af, hvad udfaldet af den endelig afgørelse vil være. CURIA – Resultatliste (europa.eu)
I Danmark har vi heldigvis også en række domstole, der kan dømme efter reglerne for whistleblowere.
Det er i den sammenhæng vigtigt, at huske at Højesterets domme vejer tungest, efter fulgt af landsretterne og til sidst byretterne.
Der er p.t. Ingen domme vedrørende whistleblower-reglerne, men de vil være tilgængelige via linket, når de kommer:
Alle kendte retskilder er nu udtømt, men du har stadig spørgsmål til gældende ret. I den situation kan du anvende Justitsministeriets vejledninger, der er tilgængelige via linket: